2012 bliver et cloud computing-år

Cloud computing er allerede ved at vinde indpas mange steder, men hvad er det nu lige, cloud computing er og hvorfor er der så meget hype omkring det? Det vil vi se lidt nærmere på i forbindelse med, at vi også svarer på, hvorfor vi mener, at 2012 bliver et cloud computing-år.

På wikipedia er cloud computing defineret som et begreb, der dækker over levering af service, software og tjenesteydelser via internettet. Det lyder måske lidt kryptisk, men faktisk kender du allerede flere typer software, tjenesteydelser og services, der ligger i skyen.

Cloud computingFacebook, Flickr, hotmail, youtube, C5 Online, MySpace er alle sammen eksempler på tjenester og software, der ligger i skyen (frem for at være lokalt installeret, som din Office pakke sikkert er).

Fordelene ved skyen

En af grundene til, at mange virksomheder i dag vælger at lægge deres programmer i skyen er sikkerheden. Ja, sikkerheden kan faktisk være højere og bedre i skyen end lokalt i virksomheden. Ved at lægge f.eks. virksomhedens Dynamics C5 i skyen er du sikret, at der bliver taget back-up af programmet – ofte op til flere gange i døgnet. Mange virksomheder får slet ikke taget en back-up og det gør virksomheden skrøbelig over for f.eks. teknisk nedbrud.

En anden fordel ved at lægge sine programmer i skyen er den fleksible adgang. Med dit C5 lagt i skyen kan du tilgå programmet fra alle computere, blot du har en internetadgang.

Programmer i skyen

Der findes mange programmer, som du kan lægge i skyen. Her er nogle af dem:

Cloud computing kan gøre din hverdag nemmere

Vi har allerede været inde på, at en af fordelene med cloud computing er, at du kan logge på f.eks. din C5 Online alle steder fra.

Derudover kan cloud computing gøre din hverdag nemmere, fordi du med en løsning i skyen slipper for at skulle bøvle med at installere programmer og have en tekniker tilkaldt, hver gang systemet driller, skal efterses og vedligeholdes.

En sidste ting, vi skal nævne er, at du også slipper for at skulle investere i dyre løsninger. En af ideerne ved cloud computing er nemlig også, at du kan ”leje” frem for at ”eje”. Det gælder f.eks. Dynamics C5, hvor du lejer programmet i stedet for at købe det og installere det på din computer. Det giver de allerede nævnte fordele som sikkerhed og fleksibel adgang. Andre programmer som f.eks. Facebook og hotmail er gratis Cloud computing løsninger.

Derfor bliver 2012 et cloud computing-år

Vi tror på, at 2012 bliver året, hvor cloud computing for alvor begynder at bide sig fast i danskerne, fordi elementer som:

  • Sikkerhed
  • Tilgængelighed
  • Fleksibilitet
  • Økonomi

vil være i fokus. Der vil helt sikkert stadig være mange, der vil være bange for at sikkerheden ude på det store internet ikke er lige så god som den, virksomheden selv kan etablere. Samtidig tror vi på, at ønsket om fleksibilitet, tilgængelighed og en overskuelig økonomi vil veje så tungt i beslutningerne, at det vil være muligt at bryde opfattelsen af at sikkerheden ikke er god på nettet. Langt de fleste kender og bruger allerede netbank – så derfor tror vi på, at 2012 bliver cloud computing-år. Skal du være med?

 

This entry was posted in C5 Online, Cloud computing and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>